SØBY har gennem 60 år har udviklet og produceret løsninger til transport og beluftning af korn og andre afgrøder. Forretningen drives i dag af 3. generation efter stifteren, stadig med den klare vision at være den foretrukne partner i agroindustrien.
Fremtidens fokus mod kunder og markeder
Efter vores overgang fra 2. til 3. generation, gik vi i gang med en grundig strategiproces, som førte os sikkert gennem de første fem år. Vi tog på det tidspunkt endnu et grundigt kig på strategien og fastlagde en ny, ambitiøs retning for SØBY - en retning med fuldt fokus på vores kunder, troværdighed, digitalisering og vækst.
Kigger frem mod det, vi er bedst til
Med to strategiprocesser bag os har vi fået bekræftet, at vores styrke ligger i håndteringen af løsninger til mellemstore og store landbrug og landbrugsrelateret industri.
Analyserne viser entydigt, at vi er gode til at håndtere vores kunder loyalt og pålideligt igennem hele forretningsprocessen. Vi har et højt niveau for vores samarbejde med forhandlerne og en stor opmærksomhed på markedet. Vores produkter hører fortsat til branchens mest stabile og holdbare, og det er fortsat en del af strategien at opretholde denne høje standard.
Mission og vision for fremtidens SØBY
Retningen og de nye mål er sat med høje ambitioner for fremtiden. Til at hjælpe os i den rigtige retning, er strategien blevet opdelt i temaer, som skal være omdrejningspunkt for, hvor SØBY skal være i fremtiden.
Det skal være nemt at handle med SØBY og nemt at gennemskue, hvordan vi arbejder for at give dig den oplevelse. Det sikrer vi med 10 centrale løfter, som beskriver hvad du kan forvente af vores samarbejde.
SØBYs vision om grøn omstilling omsættes løbende til konkret handling. Det omfatter alt fra at minimere spild til at optimere energiforbruget i vores produktion. Læs også, hvordan vi arbejder med vores leverandører og partnere om at fremme bæredygtig praksis på tværs af hele værdikæden.