Er du teknisk stærk, tager gerne ansvar og viser initiativ? Har du erfaring med 3D CAD og forstår samspillet mellem tegning og produktion? Så er du måske SØBYs nye medarbejder!

 

SØBY er en mellemstor maskinproducent med cirka 60 medarbejdere og domicil i Højslev ved Skive. Aktiviteterne omfatter produktion, udvikling og salg af maskiner til agroindustrien. Du bliver en del af en teknisk afdeling på tre dygtige og engagerede medarbejdere, hvor markedsdrevet produkttilpasning er i højsædet.

 

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Konstruere og udvikle eksisterende og nye produkter, såvel som at optimere og modificere produkter
  • Dokumentation (CE-mærkning, brugervejledninger og montagevejledninger)
  • Udformning af rute- og styklister
  • Konstruktionstegning og ændring i Creo/SolidWorks (3D CAD)
  • Udarbejdelse af tekniske tegninger og dokumentation
  • Deltage i den tekniske del af igangværende webshopudvikling
  • Lyst til at bidrage til de strategiske tiltag, som falder naturligt under dit område

 

Om dig
Du har erfaring fra en lignende stilling i metalbranchen, gerne inden for agroindustrien. Du er teknisk stærk og har erfaring med Creo, SolidWorks eller lignende software, har generelt et højt IT-niveau og er hurtig til at sætte dig ind i nye programmer og arbejdsopgaver. Desuden har du erfaring med produktionsforberedelse, såsom rute- og styklister, samt kendskab til maskindirektivet. Du har en ukompliceret tilgang til opgaverne og forstår at bringe hverdagen ned på jorden og samtidig sikre udvikling og fremdrift.

Som person har du et godt humør, er stabil og struktureret, og kan bevare overblikket i pressede perioder. Du tager ansvar og initiativ og formår at afslutte dine opgaver til aftalt tid. Du er en teamplayer, der kan lide at bidrage til den fælles opgaveløsning og dermed til virksomhedens overordnede strategi.

 

Virksomheden tilbyder
En udfordrende og alsidig stilling med gode udviklingsmuligheder og frihed under ansvar. Et selvstændigt job med stor kontaktflade og frihed i løsning af opgaverne. Du bliver en del af en ambitiøs og veldrevet familievirksomhed med en klar strategi og visioner for fremtiden, hvor der hersker en stærk vilje til at spille hinanden gode og ”gå en ekstra mil” for kunder og kolleger. Du får kompetente kolleger, som supplerer hinanden godt og samarbejder på tværs af funktioner i et meget uformelt, ærligt og fleksibelt miljø. Virksomheden har en flad struktur og anser medarbejderne som den væsentligste ressource. Din løn vil afspejle dine kvalifikationer og erfaring.

 

Om SØBY
SØBY er en solid og velrenommeret virksomhed, som gennem tre generationer har produceret og leveret udstyr til den danske og europæiske agroindustri. Virksomheden er stærkt organiseret med et højteknologisk produktionsapparat samt en kundeorienteret organisation. Se mere om virksomheden på www.soby.com

 

Har dette vakt din interesse, så send din ansøgning inkl. CV til PRO&CO Kristine Axelsen
kba@proogco.dk. Ansøgninger vil blive behandlet løbende i processen. Ansættelse snarest muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Kristine Axelsen
kba@proogco.dk
Tlf.: 96603201
Tlf.: 60474781

SØBY - Trofast leverandør siden 1961

Førende producent af transportanlæg og løsninger til håndtering, tørring og beluftning af korn, afgrøder og meget mere - nationalt såvel som internationalt.

Førende producent af transportanlæg og løsninger til håndtering, tørring og beluftning af korn, afgrøder og meget mere - nationalt såvel som internationalt.