Opbevaring af højværdiafgrøder: derfor er blæseren nøglen til at nå lovpligtige energikrav

 

Tørring, beluftning og køling er et ’must’ ved lagring af dine højværdiafgrøder. Selvom korn er tørt og lagerfast, skal det nemlig stadig vedligeholdes for at undgå varmeudvikling og toksiner. Samtidig pålægges landmænd i dag bestemmelser fra EU om energieffektivitet, som kan være svære at imødekomme med anlæg, som ikke kører regelmæssigt. Her bliver blæseren, som tilkobles anlæggene, en afgørende komponent. Det er nemlig i blæserteknologien, man kan lave en lang række små justeringer, som kan gøre en stor forskel - og blive nøglen til at nå de lovpligtige energikrav.

 

Udfordringen med periodisk drift og energibesparelser

EU’s bestemmelser om regelmæssig drift betyder, at alle anlæg til opbevaring af afgrøder skal leve op til en række energibesparelser. Men anlæg til tørring, beluftning og køling er typisk i drift i nogle uger eller måneder, for derefter at stå stille igen. Det betyder, at driften er svær at holde energieffektiv, fordi f.eks. blæserne på anlæggene kun kører periodisk og på højeste ydelse.

 

Sådan er blæseren nøglen til løsningen

Det er også derfor, blæserne på både store og små kornanlæg er afgørende i løsningen af udfordringen med at nå de nødvendige energibesparelser. Det er i blæserteknologien, det bliver muligt at lave en lang række små justeringer, som kan gøre en stor forskel. Energiforbruget bliver reduceret markant med det rigtige modtryk og korrekt kapacitet i forhold til anlægstype.

Hos SØBY har vi brugt særligt meget tid på finjusteringer af blæsernes udformning og slidstyrke. På den måde kan de levere meget høj driftsikkerhed og produktlevetid. Alt sammen en sikring af nødvendige besparelser og høj kvalitet, både på anlæg og afgrøder.

 

Vi anbefaler: blæsertyper ved høje, lave eller våde kornlag

Når man skal vælge den optimale blæser, er det vigtigt at se på de forhold, anlægget skal fungere under. Beluftningen bliver påvirket af kornlagerets størrelse, lagtykkelse, højde, vandsøjletryk og typer af afgrøder. F.eks. kan blæseren slå fra, hvis man har fejlberegnet kapaciteten i forhold til kornlagerets størrelse – eller afgrøderne kan udvikle toksiner, hvis varmeudviklingen bliver for høj. Endelig er det en vigtig brik i puslespillet, om blæseren kan tåle udendørs montering.

 

Vi anbefaler typisk to blæsertyper, som egner sig til forskellige afgrødelag og forhold: højtryksblæsere og lavtryksblæsere, som kort og godt blæser ved forskellige tryk og luftmængder - og kan kombineres, hvis afgrøderne skal affugtes samtidig.

 

  • I høje stålsiloer til beluftning anbefaler vi blæsere med højt tryk. Blæseren skal have kapacitet til at belufte et højt kornlag, som ellers kan være vanskeligt at kvalitetssikre. Der kan være behov for at montere flere blæsere, eller kombinere med andre typer - f.eks. hvis kornet er vådt.
  • Hvis kornet er vådt, og skal tørres i en tørresilo eller et planlager, anbefaler vi en lavtryksblæser, som blæser med en større luftmængde. Tilsætter man evt. også varme, så tørres kornet meget effektivt på den måde.
  • Ved beluftning og køling i planlager kan både højtryks- og lavtryksblæsere anvendes afhængig af lagerets størrelse.

 

Vil du udforske emnet lidt mere, så besøg produktsiden for SØBY's blæserteknologier, eller se animationen af et grain pump loop.

SØBY - Trofast leverandør siden 1961

Førende producent af transportanlæg og løsninger til håndtering, tørring og beluftning af korn, afgrøder og meget mere - nationalt såvel som internationalt.

Førende producent af transportanlæg og løsninger til håndtering, tørring og beluftning af korn, afgrøder og meget mere - nationalt såvel som internationalt.